Lindeballejagt.dk blog

Lindeballejagt.dk blog

Om os

Annexgaardens Jæger er en lille flok natur nørder, der bruger en masse tid og penge på, at passe på og se lidt vildt.
Hvis I har forslag til noget nyt eller ændringer, så send mig en email: ejnar@lindeballejagt.dk

Velkommen til JægerNyt nr. 13, 2016

Nyt fra redaktørenPosted by Ejnar Askholm Fri, March 18, 2016 09:03:17

VFR har sat retning
På Vildtforvaltningsrådsmødet tirsdag den 15. marts 2016, traf rådet den første beslutning om retning for fremtidens hjortevildtforvaltning. Denne proces har kørt intensivt siden september 2014, hvor der er arbejdet på at finde en løsning for forvaltningen af kronvildtet, men det er, som de fleste af jer ved, en opgave, der har været i gang siden 1999.

Selve referatet fra Vildtforvaltningsrådsmødet er ikke udarbejdet i skrivende stund, men som du måske så, blev der i går bragt en nyhed på hjemmesiden om emnet, som du kan finde her.

Da historikken i hele debatten om hjortevildtforvaltningen er ganske lang og ganske kompleks, er der udarbejdet en historisk oversigt som du finder her. Dette er version 1, og den vil over tid blive opdateret med flere fakta og mere information om processen.

Jagttider
Ud over hjortevildtet blev de første drøftelser i jagttidsprocessen indledt, hvor du kan følge med her.

Udsætning
Arbejdet med at revidere det tidligere udsætningsforlig er også så småt gået i gang, og lige som du kan følge jagttidsarbejdet på hjemmesiden, er der også en underside for dette område under udarbejdelse.



  • Comments(0)//blog.lindeballejagt.dk/#post50